![]() |
Danionics A/S
Ny Vestergade 13, 2. sal
DK-1471 København K
Telefon: (+45) 70 23 81 30
Telefax: (+45) 33 93 40 18
E-mail: investor@danionics.dk
Website: www.danionics.dk
CVR: DK-71 06 47 19
Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2004
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danionics A/S
I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling torsdag den 22. april 2004 kl. 16.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.
Dagsordenen for generalforsamlingen er:
- Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapport.
- Godkendelse af resultat og status samt beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
- Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier, dog højst 10%.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af revisorer.
- Forslag.
a. Indgåelse af joint venture.
Under punkt 8.a vil der blive stillet forslag om generalforsamlingens godkendelse af indgåelse af et joint venture, som forventes at overtage størstedelen af Danionics A/S’ aktiviteter. De nærmere vilkår for dette joint venture er i øjeblikket under forhandling, og Danionics A/S er under forhandlingerne forpligtet til ikke at videregive yderligere oplysninger om forhandlingerne, herunder joint venture partnerens identitet. Det forventes, at der senest i forbindelse med udarbejdelse af det fuldstændige forslag vil kunne redegøres nærmere for resultatet af forhandlingerne.For at få adgang til generalforsamlingen skal der ved indgangen forevises adgangskort for aktionærer og eventuelle ledsagere. Aktionærer kan rekvirere adgangskort til generalforsamlingen ved at kontakte: Nordea Bank Danmark A/S, Issuer Services, HH, Postboks 850, 0900 København C, telefon 33 33 33 01.
Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter til bestyrelsen skal være Nordea i hænde senest den 19. april 2004 kl. 15.00.
Egenskab af aktionær godtgøres enten ved, at dennes adkomst er noteret i aktiebogen eller ved forevisning af dokumentation fra aktionærens kontoførende institut, hvilken dokumentation på tidspunktet for anmodning om adgangskort højest må være 14 dage gammel.
Aktieanalytikere og pressen kan få adgang, ved tilsagn inden den 19. april 2004, og de bedes rette henvendelse til Jesper Mathiasen på telefon: 6591 8130 eller på e-mail: jm@danionics.dk.
Fra den 14. april 2004 og til generalforsamlingens afholdelse vil dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsregnskabet med revisionspåtegning og årsberetningen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Danionics’ kontor, Sivlandvænget 3, 5260 Odense S.
Odense, den 6. april 2004
Bestyrelsen i Danionics
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Niels Kryger Andersen, telefon (+45) 65 91 81 30
Økonomidirektør Henrik Langebæk (Investor Relations), telefon (+45) 65 91 81 30
Salg og udviklingsdirektør Peter Bøgh Petersen, telefon (+45) 65 91 81 30
