Your browser is not supportet, please upgrade








                                                                                               Danionics A/S
                                                                                               Ny Vestergade 13, 2. sal
                                                                                               DK-1471 København K
                                                                                               Telefon: (+45) 70 23 81 30
                                                                                               Telefax: (+45) 33 93 40 18
                                                                                               E-mail: investor@danionics.dk
                                                                                               Website: www.danionics.dk
                                                                                               CVR: DK-71 06 47 19


Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2002

Danionics A/S - 3. kvartal 2002

Hovedpunkter

DE FØRSTE 9 MÅNEDER AF 2002
  • Danionics’ omsætning for de første ni måneder af 2002 nåede DKK 123,8 mio., hvilket er mindre end forventet og 26 % lavere end i samme periode sidste år.
  • Omsætningen for 3. kvartal på DKK 20,3 mio. er klart utilfredsstillende. Reduktionen i forhold til 2. kvartals omsætning på DKK 55,1 mio. skyldes primært en kraftig tilbagegang i efterspørgselen på batterier til PDA’ere.
  • Den primære drift udviste et underskud på DKK 60,9 mio. for de første ni måneder af 2002 sammenlignet med et underskud på DKK 40,6 mio. for samme periode sidste år. Udviklingen afspejler opbygningen af produktionsanlægget med en deraf følgende forøgelse af de regnskabsmæssige af- og nedskrivninger på DKK 17,6 mio.
PENGESTRØM OG LIKVIDITET
  • Pengestrømme fra driften udgjorde for de første ni måneder af 2002 i alt DKK 8,2 mio., hvilket er en betydelig forbedring i forhold til samme periode sidste år. Det er tilfredsstillende, at Danionics på trods af den relativt ringe kapacitetsudnyttelse genererer positiv likviditet fra driften.
  • Danionics har stadig en betydelig likviditetsreserve på omkring DKK 165 mio. og en stærk finansieringsstruktur med en egenkapitalandel på 81%.
KUNDE- OG MARKEDSFORHOLD
  • Danionics har indgået aftale med 2 nye kunder om leverancer af batterier til hhv. en data-afspiller og en kombination af en high-end mobiltelefon og en PDA. Endvidere skal Danionics også levere til den næste generation af den populære iPAQTM PDA fra Hewlett Packard. Selskabet har nu 11 aktive kunder.
  • Danionics’ aktuelle omsætning lider fortsat under, at specielt PDA-markedet generelt viser svaghedstegn. Danionics’ markedssegmenter er dog alle vækstmarkeder med et betydeligt potentiale, og med en stadig styrket kundebase står Danionics stærkt, når markederne genvinder deres styrke.
UDSIGTERNE FOR 2002
  • PDA-markedet har udviklet sig negativt i 3. kvartal og Danionics’ omsætning blev derfor lavere end forventet. 4. kvartal forventes at blive væsentligt bedre, men ikke nok til at kompensere for det ringe 3. kvartal. På denne baggrund skønnes det nu, at Danionics vil nå en omsætning for hele 2002 på omkring DKK 175 mio. (Seneste skøn var en omsætning i niveauet DKK 200 -250 mio.)
  • En omsætning på omkring DKK 175 mio. forventes at føre til et tab før skat for hele 2002 på omkring DKK 70 mio. (Seneste skøn var et tab før skat på niveau med sidste år: DKK 49 mio.). Forværringen i forhold til 2001 skyldes primært regnskabs-mæssige afskrivninger på produktionsudstyr, som vil udgøre ca. DKK 37 mio. mod DKK 18 mio. i 2001.
Danionics A/S
Direktionen

 

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Niels Kryger Andersen, telefon (+45) 65 91 81 30
Økonomidirektør Henrik Langebæk (Investor Relations), telefon (+45) 65 91 81 30



Til øvrige fondsbørsmeddelelser
Danionics A/S, c/o DAHL Advokatfirma, Dr. Tværgade 9, 1., DK-1302 København K, Tel: +45 88 91 98 70 copyright © Danionics 2012