![]() |
Danionics A/S
Ny Vestergade 13, 2. sal
DK-1471 København K
Telefon: (+45) 70 23 81 30
Telefax: (+45) 33 93 40 18
E-mail: investor@danionics.dk
Website: www.danionics.dk
CVR: DK-71 06 47 19
19. marts 2001
Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2001
Danionics' Årsregnskab 2000 - Regnskabsmeddelelse
Bestyrelsen for Danionics A/S har i dag behandlet og godkendt Årsregnskabet for År 2000, der sluttede 31. december 2000.Omsætning og Driftsresultat for sidste år blev som forventet og på linie med hvad Selskabet havde oplyst i Børsprospektet af 5. januar 2001.
- Omsætningen steg fra DKK 0,6 mio. til DKK 48,2 mio.
- Det primære driftsresultat blev et underskud på DKK 57,5
mio. og periodens nettoresultat efter skat et underskud på
DKK 43,8 mio.
Selskabets forventninger til år 2001:
Selskabet budgetterede salg for DKK 500 mio. og et overskud på mellem DKK 5–15 mio. i 2001.
- Nuværende ordrer og ordreindikationer er steget fra de
66%, som beskrevet i Børsprospektet, til nu ca. 80% af
den budgetterede omsætning i 2001. Bruttoavancen er
forbedret og som et resultat heraf forventer Selskabet nu
et forbedret resultat for indeværende år et overskud på
mellem DKK 15-25 mio.
I løbet af 2000 sikrede Danionics sig ordrer fra tre nye kunder i forlængelse af den store ordre fra Compaq modtaget i december 1999.
- Der leveres nu til tre kunder, og leverancer til den fjerde
kunde indledes i andet halvår 2001.
- Der er modtaget betydelige ekstra ordrer fra Compaq til
den meget succesfulde iPAQ pocket PC’er.
- Der er modtaget yderligere to ordrer i 2001.
Danionics flyttede i slutningen af året en del af sine aktiviteter til sine nye lokaler, hvor der vil være plads til betydelige udvidelser og produktionsudvidelsen følger planen.
- Selskabets produktionslinie nummer to er færdig-
installeret i de nye lokaler og har som planlagt været i drift
siden ultimo februar 2001.
- Danionics har købt kalandrerings- og opskæringsudstyr,
som er blevet installeret i de nye lokaler og har været i
drift siden februar 2001.
- Den i 2000 erhvervede coaterlinie er under installation og
vil være i drift i 3. kvartal af 2001, og dette vil muliggøre
en forbedret produktionsteknik.
- Produktionslinie nummer tre er bestilt og ventes installeret
til driftsstart i 3. kvartal 2001.
I 2000 underskrev Selskabet en hensigtserklæring med en potentiel asiatisk partner. Forhandlinger er foregået siden børsnoteringen, men forhandlingerne går langsommere end forventet. Samtidigt har Danionics påbegyndt dialog med to andre potentielle partnere og fortsætter også med at vurdere andre henvendelser, der er modtaget efter børsnoteringen. Intentionerne er stadig at indgå et Joint Venture i Asien, formentlig i andet kvartal af 2001.
Danionics gennemførte i januar 2001 en succesfuld Børsnotering af Selskabet på Københavns Fondsbørs.
Danionics har for at styrke sin Finans- og Investor Relations afdeling ansat Henrik Langebæk som CFO med tiltrædelse d. 01. juni 2001. Henrik Langebæk kommer fra en stilling som Koncern Regnskabschef i ØK.
Bestyrelsen har besluttet at benytte sin bemyndigelse til at udstede yderligere 30.000 warrants til nøglemedarbejdere.
Danionics A/S afholder sin Ordinære Generalforsamling d. 25. april 2001 i Odense. For at give de mange nye aktionærer mulighed for at få et indblik i den virksomhed, de har investeret i, vil der blive et Åbent Hus arrangement umiddelbart før Generalforsamlingen. Her kan navnenoterede aktionærer bese produktionsfaciliteterne.
Niels Kryger Andersen
Managing Director (CEO)
| Yderligere oplysninger: Adm. direktør Niels Kryger Andersen, telefon (+45) 65 91 81 30 Økonomidirektør Henrik Langebæk (Investor Relations), telefon (+45) 65 91 81 30 |
