Your browser is not supportet, please upgrade








                                                                                               Danionics A/S
                                                                                               Sivlandvænget 3
                                                                                               DK-5260 Odense S, Denmark
                                                                                               Telefon: (+45) 65 91 81 30
                                                                                               Telefax: (+45) 65 91 51 30
                                                                                               E-mail: info@danionics.dk
                                                                                               Website: www.danionics.com
                                                                                               VAT no: DK-71 06 47 19


Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2004


Betalingsstandsning i datterselskab af Danionics Asia Ltd.

Bestyrelsen for Danionics International A/S, som er et datterselskab af den 50%-ejede Danionics Asia Ltd. koncern, er nødsaget til at indgive begæring om betalingsstandsning, da der ikke er den fornødne likviditet til at betale forfaldne kreditorer. Begæring herom indgives til Skifteretten i Odense i dag.

Som omtalt i regnskabsmeddelelsen for 3. kvartal (23. november 2004) har overflytningen af produktionen til et nyt anlæg i Shenzhen, Kina, været forsinket. Opstarten har på en række områder været mere kompleks end ventet. Også det forventede salg er udeblevet. Selv om de første 2 produktionslinier i dag er installeret, har forsinkelserne medført, at likviditeten i Danionics International A/S er brugt op.

Holdingselskabet Danionics Asia Ltd., som ejes 50/50% af GP Batteries Ltd. og Danionics A/S har ikke som forventet haft mulighed for at arrangere yderligere finansiering, hverken eksternt eller hos moderselskaberne.

Det børsnoterede Danionics A/S er ikke omfattet af betalingsstandsningen, og der er fortsat den fornødne likviditet og soliditet til at fortsætte selskabets drift.

Efter overdragelsen af alle forretningsmæssige aktiviteter til joint venturet pr. 1. maj 2004 består værdierne i Danionics A/S af ejerandelen på 50% af joint venturet Danionics Asia Ltd., en leaset ejendom, et skatteaktiv og en mindre likvid beholdning, som rækker til fortsat drift af Danionics A/S.

Danionics A/S' resultat for hele året 2004 eksklusive resultatandelen af joint venturet forventes uændret at blive et underskud på ca. DKK 165 mio. kr. Lykkes det ikke at skaffe yderligere likviditet må det forventes at kapitalandelen i joint venturet kunne gå tabt.

Så snart der er yderligere klarhed om disse forhold, vil der blive oplyst herom.

Med venlig hilsen
Danionics A/S


Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Henning O. Jensen, telefon +45 70 23 81 30





Til øvrige fondsbørsmeddelelser
Danionics A/S, c/o DAHL Advokatfirma, Dr. Tværgade 9, 1., DK-1302 København K, Tel: +45 88 91 98 70 copyright © Danionics 2012