Your browser is not supportet, please upgrade








                                                                                               Danionics A/S
                                                                                               Ny Vestergade 13, 2. sal
                                                                                               DK-1471 København K
                                                                                               Telefon: (+45) 70 23 81 30
                                                                                               Telefax: (+45) 33 93 40 18
                                                                                               E-mail: investor@danionics.dk
                                                                                               Website: www.danionics.dk
                                                                                               CVR: DK-71 06 47 19


Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2005


Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danionics A/S

I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling onsdag den 13. april 2005 kl. 16.00 i Dansk Design Center, H. C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V.

Dagsordenen for generalforsamlingen er:

  1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning.
  3. Godkendelse af resultat og status samt beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  5. Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier, dog højst 10%. 
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  7. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægterne
  8. Hjemsted
  9. Revision af årsrapport
  10. Valg af revisorer

Under punkt 7.a vil der blive stillet forslag om ændring af selskabets hjemsted fra Odense Kommune til Københavns Kommune. I vedtægternes § 1.2 forslås derfor "Odense" ændret til "København".

Under punkt 7.b vil der blive fremsat forslag om ændring af kravet om to generalforsamlingsvalgte revisorer til én generalforsamlingsvalgt revisor, og dermed om ændring af vedtægternes § 17 til følgende: "Revision af selskabets årsrapport foretages af én af generalforsamlingen for et år ad gangen valgt statsautoriseret revisor."

For at få adgang til generalforsamlingen skal der ved indgangen forevises adgangskort for aktionærer og eventuelle ledsagere. Adgangskort kan rekvireres ved at returnere vedlagte bestillingsblanket til Aktiebog Danmark i vedlagte svarkuvert, eller via hjemmesiden: www.danionics.dk.

Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter til bestyrelsen skal være Aktiebog Danmark i hænde senest den 11. april 2005 kl. 12.00.

Egenskab af aktionær godtgøres enten ved, at dennes adkomst er noteret i aktiebogen eller ved forevisning af dokumentation fra aktionærens kontoførende institut, hvilken dokumentation på tidspunktet for anmodning om adgangskort højest må være 14 dage gammel.

Aktieanalytikere og pressen kan få adgang, ved tilsagn senest den 11. april 2005, og de bedes rette henvendelse til Jesper Christensen på telefon: 70 23 81 30 eller på e-mail: jc@danionics.dk.

Fra den 4. april 2005 og til generalforsamlingens afholdelse vil dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsrapporten med revisionspåtegning og årsberetningen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Danionics' kontor, Sivlandvænget 3, 5260 Odense S.

Odense, den 30. marts 2005
Bestyrelsen i Danionics





Til øvrige fondsbørsmeddelelser
Danionics A/S, c/o DAHL Advokatfirma, Dr. Tværgade 9, 1., DK-1302 København K, Tel: +45 88 91 98 70 copyright © Danionics 2012