Your browser is not supportet, please upgrade








                                                                                               Danionics A/S
                                                                                               Ny Vestergade 13, 2. sal
                                                                                               DK-1471 København K
                                                                                               Telefon: (+45) 70 23 81 30
                                                                                               Telefax: (+45) 33 93 40 18
                                                                                               E-mail: investor@danionics.dk
                                                                                               Website: www.danionics.dk
                                                                                               CVR: DK-71 06 47 19


Fondsbørsmeddelelse nr. 10/2005


Danionics A/S - Regnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2005

Danionics A/S har især igennem andet kvartal 2005 koncentreret sin indsats omkring en mulig rekonstruktion af joint-venture selskabet Danionics Asia Ltd.

En sådan rekonstruktion blev diskuteret på generalforsamlingen 13. april 2005, hvor et stort flertal af de repræsenterede aktionærer gik ind for at man skulle forsøge at rekonstruere, trods de åbenlyse problemer.

Det har især kompliceret rekonstruktionsforsøgene at joint venture selskabets danske datterselskab først gik i betalingsstandsning (29.12.2004) og senere blev taget under konkursbehandling (09.05.2005). Det har desværre ikke været muligt at etablere et konstruktivt samarbejde om rekonstruktion af datterselskabet med kurator.

Dette har nødvendiggjort udvikling af nye produkter, nye produktions-metoder og noget nyt produktionsudstyr i joint venture selskabet.

Denne udvikling er delvist finansieret af joint venture partneren GP Batteries.

Begge parter har også tilført joint venturet yderligere lånekapital svarende til TDKK 1.200 fra hver for at holde operationen i Kina i gang.

Der har været konstruktive, positive drøftelser med GP Batteries, som har erklæret sig indforstået med at ændre den oprindelige buy-out aftale til en ægte joint venture aftale på 50/50 basis mod at Danionics A/S påtager sig 50% af de påløbne udgifter.

De nye aktiviteter på fabrikken i Shenzhen har endnu ikke nået et niveau, der begrunder at Danionics A/S søger at rejse den nødvendige yderligere kapital via Fondsbørsen på nuværende tidspunkt.

Hvis de nye produkter færdiggøres som ventet, sælges i tilstrækkeligt omfang og produceres i stort volumen uden problemer, vil situationen tilskrive at Danionics søger ny kapital. Dette skønnes sandsynligvis tidligst at kunne ske i 2. kvartal 2006.

En endelig godkendelse vil i givet fald blive søgt på generalforsamlingen i 2006.

Da Danionics A/S ikke har mulighed for at finansiere driften af fabrikken i Shenzhen ud af sin begrænsede likviditet forhandles om en mellemfinansiering via et salg af halvdelen af selskabets aktier i Danionics Asia men med en tilbagekøbsklausul.

Hele sagen er særdeles kompliceret og kan strande på mange måder.

Det er dog bestyrelsens opfattelse, at det er værd at gøre forsøget. Det kinesiske joint venture har i dag ikke nogen værdi for Danionics A/S, men i bedste fald kan der udvikles en betydelig værdi.

Der står nu en moderne velfungerende fabrik i Kina med en lille men dygtig stab og et lavt omkostningsniveau og markedet, ikke mindst i Asien, har behov for nye produkter.

En opdatering vil blive givet i forbindelse med aflæggelsen af rapporten for 3. kvartal, selvom det først vil være vel inde i 2006 før det kan afgøres om projektet har en fremtid.

Drift
Omkostningerne til ejendommen i Odense udgjorde TDKK 852, og omfatter afskrivninger og lease-omkostninger. Driftsindtægter består af indtægt ved delvis fremleje af ejendommen. Selv om der været interesserede i både at købe og leje ejendommen er der endnu ikke opnået konkrete resultater.

Administrationsomkostningerne udgjorde TDKK 1.983, og omfatter udgifter til at varetage interesserne i joint venturet, herunder den særlige indsats omkring rekonstruktionen, samt generelle administrative omkostninger, der afholdes i forbindelse med selskabets position som børsnoteret holdingselskab.

Renteindtægter udgjorde TDKK 90.

Nettoresultatet for første halvår blev et underskud på TDKK 4.016. Dette inkluderer lånekapital og omkostninger afholdt på vegne af joint venturet i 2005, i alt ca. TDKK 1.800 som afskrives fuldt ud. En sammenligning af halvårsresultatet til tidligere perioder er ikke meningsfyldt, idet samtlige operative aktiviteter overgik til joint venturet med virkning fra 1. maj 2004.

Balance
Balancesummen udgør TDKK 30.255 pr. 30. juni 2005. Aktiverne består af den leasede ejendom i Odense med bogført værdi på TDKK 21.889, finansielle anlægsaktiver på TDKK 462, tilgodehavender på TDKK 1.929 og likvide beholdninger på TDKK 5.975.

Passiverne omfatter leasingforpligtelse vedr. ejendommen på i alt TDKK 24.004 øvrige gældsforpligtelser på TDKK 1.843 samt egenkapitalen på TDKK 4.408.

Forventninger til 2005
Resultatet for 2005 forventes at blive et underskud på DKK 7-8 mio.


Med venlig hilsen
Danionics A/S




Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Henning O. Jensen, telefon +45 70 23 81 30





Til øvrige fondsbørsmeddelelser
Danionics A/S, c/o DAHL Advokatfirma, Dr. Tværgade 9, 1., DK-1302 København K, Tel: +45 88 91 98 70 copyright © Danionics 2012