![]() |
Danionics A/S
Ny Vestergade 13, 2. sal
DK-1471 København K
Telefon: (+45) 70 23 81 30
Telefax: (+45) 33 93 40 18
E-mail: investor@danionics.dk
Website: www.danionics.dk
CVR: DK-71 06 47 19
Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2006
Indkaldelse til ordinære generalforsamling 2006
I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling fredag den 21. april 2006 kl. 14.00 i Imperial Hotel, Vester Farimagsgade 9, 1606 København V.
Dagsordenen for generalforsamlingen er:
1) Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2) Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning.
3) Godkendelse af resultatopgørelse og status samt beslutning om decharge for
bestyrelse og direktion.
4) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport.
5) Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier, dog højst 10%.
6) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7) Valg af revisor.
8) Eventuelt.
Under punkt 7 foreslår bestyrelsen genvalg af KPMG C. Jespersen.
For at få adgang til generalforsamlingen skal der ved indgangen forevises adgangskort for aktionærer og eventuelle ledsagere. Adgangskort kan rekvireres ved tilmelding direkte via hjemmesiden: www.danionics.dk eller ved at udfylde og returnere tilmeldings- og fuldmagtsblanket til Danionics A/S, Ny Vestergade 13, 2., 1471 København K, telefax 33 93 40 18. Blanketten kan udskrives fra hjemmesiden www.danionics.dk.
Det bemærkes at i modsætning til tidligere år fremsendes indkaldelsen ikke til samtlige navnenoterede aktionærer, men alene til de aktionærer som har anmodet om at modtage skriftlig indkaldelse til generalforsamlinger.
Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter til bestyrelsen skal være modtaget senest den 19. april 2006 kl. 12.00.
Egenskab af aktionær godtgøres enten ved, at dennes adkomst er noteret i aktiebogen eller ved forevisning af dokumentation fra aktionærens kontoførende institut, hvilken dokumentation på tidspunktet for anmodning om adgangskort højest må være 14 dage gammel.
Aktieanalytikere og pressen kan få adgang, ved tilsagn senest den 19. april 2006, og de bedes rette henvendelse til Jesper Christensen på telefon: 70 23 81 30 eller på e-mail: jc@jc-m.dk.
Fra den 12. april 2005 og til generalforsamlingens afholdelse vil dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsrapporten med revisionspåtegning og årsberetningen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Danionics’ kontor, Ny Vestergade 13, 2., 1471 København K.
København, den 6. april 2006
Bestyrelsen i Danionics
