Your browser is not supportet, please upgrade








                                                                                               Danionics A/S
                                                                                               Ny Vestergade 13, 2. sal
                                                                                               DK-1471 København K
                                                                                               Telefon: (+45) 70 23 81 30
                                                                                               Telefax: (+45) 33 93 40 18
                                                                                               E-mail: investor@danionics.dk
                                                                                               Website: www.danionics.dk
                                                                                               CVR: DK-71 06 47 19


Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2006


Danionics udbyder nye aktier for at styrke sin stilling i kinesisk Joint Venture

Resumé: Danionics A/S udbyder 4.637.508 stk. nye aktier til kurs DKK 14 pr. aktie. Det sker med fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Provenuet på op til DKK 64,9 mio. skal sikre Danionics en ejerandel på 50% i den kinesiske batteriproducent, som Danionics har skabt i et Joint Venture med GP Batteries. Joint Venturet har opnået en stor rammeordre og ventes efter en fuldført rekonstruktion at kunne opnå et positivt cash flow ultimo 2007. Fuldtegning af emissionen er garanteret, hvis aktionærerne tegner minimumsudbuddet på 2.857.143 stk. nye aktier.
 
Danionics A/S (Danionics) udbyder op til 4.637.508 stk. nye aktier til DKK 14 pr. aktie med fortegningsret for Selskabets aktionærer i forholdet 2 til 1. Provenuet på op til DKK 64,9 mio. (brutto) skal sikre Danionics en ejerandel på 50% i den kinesiske batteriproducent Danionics Asia Ltd., som bl.a. i kraft af en stor rammeaftale fra august 2006 og indgåelse af 5 nye kundeaftaler forventes at gå ind i en vækstperiode.
 
Danionics har opbygget Danionics Asia Ltd. (Joint Venturet) sammen med GP Batteries International Ltd. (GP Batteries), en af verdens største batteriproducenter. Emissionen skal sikre, at Danionics fremover kan deltage på lige fod med partneren i realiseringen af Joint Venturets muligheder.
Konkret vil Danionics bruge provenuet til at købe 25% af aktierne i Joint Venturet tilbage og indfri et lån, der er ydet med sikkerhed i Danionics’ nuværende aktiepost på 25%. Desuden skal provenuet bruges til at matche GP Batteries’ kapitalindskud i Joint Venturet og bidrage til, at Danionics kan være med til at finansiere Joint Venturets fremtidige udvikling og behov for arbejds- og investeringskapital.
 
”Joint Venturet er gået igennem en svær periode, men nu er udsigterne langt bedre. Rammeaftalen fra august 2006 var et kommercielt gennembrud, styrket nu af yderligere 5 kundeaftaler. Samtidig er interessen fra andre kunder stigende, hvorfor det vurderes sandsynligt, at Joint Venturet vil kunne opnå nulpunktsomsætning i 2007, selv om Joint Venturet stadig er i en opbygningsfase.
Vi forventer endvidere en positiv resultatudvikling og et positivt cash flow over den kommende 5-års periode. I den situation er det kritisk, at vi fastholder Danionics’ rolle i Joint Venturet,” siger bestyrelsesformand Karsten Borch. Bestyrelsen og direktionen har givet tilsagn om at udnytte deres tegningsretter fuldt ud og derudover at garantere for tegning af 100.000 stk. aktier.
 
Prospektet for Udbuddet af de op til 4.637.508 stk. nye aktier offentliggøres den 22. november 2006. Udbuddet gennemføres kun, hvis der tegnes minimum 2.857.143 stk. nye aktier, svarende til et provenu på DKK 40,0 mio. (brutto). Opnår Danionics ikke denne minimumstegning på 2.857.143 stk. nye aktier ved Udbuddet, vil Selskabets investering og ejerandel i Joint Venturet højst sandsynligt blive afviklet eller gå tabt. Hvis minimumstegningen opnås garanterer Danionics’ ledelse, Nordea Bank og Selskabets finansielle rådgiver, ATRIUM Partners, at tegne de resterende aktier. Garantien omfatter dermed op til 1.780.365 stk. nye aktier, som i givet fald tegnes til udbudskursen. Garantistillelsen fra ATRIUM Partners og Ledelsen er efterstillet Nordeas garanti, hvorved Nordea Bank er frigjort fra deres garanti, når 3.547.143 stk. aktier er tegnet. Aktier svarende til de første 2.857.143 stk. Udbudte Aktier der tegnes, er således ikke dækket af garantien.
 
Joint Venturet Danionics Asia Ltd.
Danionics Asia Ltd. udvikler, producerer og markedsfører genopladelige lithium-ion polymer batterier til producenter af bærbare, avancerede elektronikprodukter. Joint Venturet har i dag ca. 225 ansatte. Danskeren Simon Norst forventes pr. 1. januar 2007 ansat som adm. direktør for Joint Venturet. Simon Norst er tidligere adm. direktør for Alkaline Batteries i Thisted i Danmark, der var ejet af GP Batteries. Simon Norst arbejder i dag som konsulent for Joint Venturet, hvis ledelsesgruppe ud over ham primært består af tidligere ansatte fra GP Batteries, der alle har betydelig erfaring fra batteriindustrien.


Joint Venturet blev etableret i maj 2004. Efter store forsinkelser i overførsel af udstyr og rettigheder fra Danmark til Kina blev der i december 2005 indledt en rekonstruktion. Danionics’ ledelse vurderer, at de primære mål med rekonstruktionen er nået, at Joint Venturets teknologi er konkurrencedygtig, og at placeringen i Kina giver en lav omkostningsbase og en vigtig nærhed til en stor del af kundebasen.
 
Joint Venturet sigter mod at blive en global leverandør af lithium-ion polymer batterier og et konkurrencedygtigt alternativ til japanske og koreanske batteriproducenter. Kunder kontaktes primært via GP Batteries globale salgsorganisation, der giver adgang til et stort antal internationale kunder. Også Danionics deltager aktivt i det internationale salg. Joint Venturets tætte samarbejde med GP Batteries omfatter også udvikling af batterier, indkøb, salg og distribution samt administration i Joint Venturet.
 
I august 2006 indgik Joint Venturet en 3-årig Rammekontrakt med en global producent af Bluetooth baserede produkter. Det er efter Ledelsens opfattelse en Rammekontrakt med større tidsmæssig længde end normalt set i industrien. Denne Rammekontrakt er meget vigtig for Joint Venturet, dels fordi den markerer, at anden fase af rekonstruktionen af Joint Venturet er tilendebragt, at tredje fase kunne påbegyndes, og fordi ordren er i markedssegmentet for Bluetooth produkter, som oplever stor vækst.
 
Under Rammekontrakten byder Joint Venturet på produkter i konkurrence med andre producenter af batterier. Joint Venturet har fået leverancen til to produkter og byder i øjeblikket på yderligere tre produkter.
 
Efter en forsinkelse forventer ledelsen i Joint Venturet nu, at de første leverancer fra fabrikken skal finde sted i løbet af december 2006, baseret på at kundens underleverandør ventes at afgive ordrer til Joint Venturet.
 
Årsagen til forsinkelsen var, at Joint Venturet i begyndelsen af opbygningsfasen oplevede kvalitets­problemer med enkelte testbatterier. Disse problemer er nu løst, men det har forsinket processen, og det vil også føre til en langsommere opbygning af produktionen end oprindeligt forudsat. Dette vil sandsynligvis også medføre, at der ikke i 2007 kan opnås leverancer på de 6 millioner batterier Danionics tidligere håbede at levere under Rammekontrakten.
 
Det er meget væsentligt, at Joint Venturet løbende er i stand til at levere kvalitetsprodukter til tiden og til konkurrencedygtige priser, og at kundens produkter kan afsættes.
 
Udover kunden med Rammekontrakten har Joint Venturet fået ordrer fra yderligere fem kunder. Der er tale om en mellemstor og fire små kunder, alle baseret i Asien og kunder, der alle afgiver ordrer på løbende basis. I løbet af november 2006 forventer Joint Venturet således at levere 40.000 batterier, og i december 2006 forventes Joint Venturet at levere 80.000 - 120.000 batterier.
 
Ledelsen forventer, at Joint Venturet vil skulle producere og levere batterier i sådanne mængder, at Joint Venturet kan opnå en nulpunktsomsætning i 2007, svarende til afsætning af mere end 6 mio. batterier. Ledelsen forventer også, at Joint Venturet vil kunne opnå et positivt cash flow ultimo 2007.
 
Hovedpunkterne i Joint Venturets strategi er, at:

  • Sikre høj produktkvalitet
  • Sikre høj leveringssikkerhed
  • Sikre yderligere kundeaftaler med globale kunder
  • Fortsætte udviklingen af batteri- og produktionsteknologien
  • Udbyde en bred vifte af lithium-ion polymer batterier, i starten med fokus på mindre batterier til blandt andet Bluetooth-baserede produkter

 
Det er Joint Venture partnernes ambition, at Joint Venturet i de kommende år udvider produktionskapaciteten til ca. 36 mio. battericeller. Da omkostningerne og investeringerne ved en sådan udvidelse er relativt beskedne, skønner Danionics, at udvidelsen kan realiseres inden udgangen af 2009.
 
Det er på nuværende tidspunkt sandsynligt, at Joint Venturet, hvis det opfylder sit budget, vil kunne opnå nulpunktsomsætning i 2007. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, hvornår Joint Venturet kommer til at bidrage positivt til resultatet i Selskabet enten i form af udbyttebetalinger eller tilbagebetaling af aktionærlån til Selskabet, selvom Ledelsen i dag forventer en positiv resultatudvikling og et positivt cash flow over den kommende 5-års periode.

GP Batteries og Danionics har netop indgået en betinget Opdateret Aktionæroverenskomst, der sigter mod et fortsat samarbejde i Joint Venturet i de næste fem år. 
 
Beskrivelse af Udbuddet
Udbuddet af nye aktier sker efter den bemyndigelse, bestyrelsen fik på den ekstraordinære generalforsamling 15. september. Der udbydes op til 4.637.508 stk. nye aktier á nom. DKK 1 til kurs DKK 14 i en fortegningsemission, hvor 2 eksisterende aktier giver ret til at tegne 1 ny aktie. Enhver, der er registreret i Værdipapircentralen som aktionær, vil 1. december kl. 12.30 blive tildelt 1 tegningsret for hver aktie, de ejer. Tegningsretterne noteres på OMX/Københavns Fondsbørs, hvor de kan handles fra den 29. november 2006, kl. 9.00 til den 12. december 2006, kl. 17.00, begge dage inklusive.
 
De nye aktier kan tegnes fra den 2. december 2006 til den 15. december 2006, kl. 17.00, begge dage inklusive. De nye aktier ventes optaget på OMX/Københavns Fondsbørs umiddelbart efter offentliggørelse af forløbet af udbuddet. De nye aktier har samme rettigheder som eksisterende aktier.
 
Udbuddet vil ikke blive lukket før tegningsperiodens udløb.
 
Tegning af alle 4.637.508 stk. nye aktier vil give Danionics et provenu på DKK 64,9 mio. (brutto) og forventet DKK 58,4 mio. (netto) efter fradrag af alle omkostninger. Udbuddet bliver kun gennemført, hvis der tegnes minimum 2.857.143 stk. nye aktier svarende til et provenu på DKK 40,0 mio. (brutto). Under forudsætning af, at der tegnes minimum 2.857.143 stk. nye aktier, garanterer Nordea Bank, ATRIUM Partners og Danionics’ bestyrelse og direktion at tegne det antal aktier, som er nødvendigt, for at Danionics opnår det maksimale provenu på DKK 64,9 mio. (brutto). Garantien dækker dermed maksimalt 1.780.365 stk. nye aktier, som tegnes til udbudskursen fordelt med 690.000 stk. til Nordea Bank, op til 990.365 stk. aktier til ATRIUM Partners og op til 100.000 stk. aktier til Danionics’ ledelse. Garantien fra ATRIUM Partners og Ledelsen er efterstillet Nordea Bank, således at Nordea Banks garanti bortfalder, såfremt der tegnes mere end 3.547.143 stk. aktier, hvorefter kun garantien fra ATRIUM Partners og Ledelsen på tilsammen 1.090.365 stk. aktier vil være gældende op til Udbuddet på i alt 4.637.508 stk. nye aktier. Aktier svarende til de første 2.857.143 stk. Udbudte Aktier der tegnes, er således ikke dækket af garantien.
 
Baggrunden for Udbuddet og anvendelse af provenu
Udbuddet skal sikre Danionics en fortsat deltagelse og en fremtidig ejerandel på 50% i Joint Venturet.
Nettoprovenuet på DKK 58,4 mio. efter fradrag af omkostninger skal anvendes til følgende: 

  • USD 1,00 mio. (DKK 5,84 mio.) til tilbagekøb af 25% aktieposten i Danionics Asia Ltd. og tilgodehavendet i Joint Venturet fra Venturemaster International
  • USD 0,55 mio. svarende til DKK 3,21 mio. til tilbagebetaling af lån inklusive renter til Venturemaster International
  • USD 3,53 mio. svarende til DKK 20,63 mio. til indskud i Joint Venturet
  • USD 2,00 mio. svarende til DKK 11,69 mio. til kapitalberedskab for at sikre Danionics’ evne til at tilføre yderligere arbejdskapital til den videre udvikling af Joint Venturet
  • Ca. USD 2,91 mio. svarende til DKK 17,00 mio. anvendes til at styrke kapitalberedskabet i Selskabet, herunder til dækning af halvdelen af likviditetsforbruget i Joint Venturet i 4. kvartal 2006

 
Som led i rekonstruktionen af Joint Venturet valgte Danionics i december 2005 at sælge en 25% aktiepost i Joint Venturet til Venturemaster International og samtidig optage et lån hos Venturemaster International. Dette var Bestyrelsen og direktionen i Danionics vurderer, at provenuet fra udbuddet vil være tilstrækkeligt til at generhverve 50% ejerandelen i Joint Venturet og til at kunne tilføre den nødvendige kapital til at medfinansiere Joint Venturets drift, indtil Joint Venturets pengestrømme forventes at blive positive. Bestyrelsen vurderer også, at en ejerandel på mindre end 50% i Joint Venturet vil bevirke et ubalanceret og uligevægtigt forhold mellem parterne, og den situation ønsker bestyrelsen ikke at påtage sig ansvaret for. Hvis Danionics ved udbuddet ikke mindst opnår minimumstegningen på DKK 2.857.143 stk. nye aktier, bliver udbuddet ikke gennemført, og det er dermed sandsynligt, at Danionics’ investering og ejerandel i Joint Venturet vil blive afviklet eller gå tabt.
 
Den Opdaterede Aktionæroverenskomst
I tilknytning til Udbuddet har Danionics indgået en Opdateret Aktionæroverenskomst med GP Batteries. Aftalen er betinget af, at Danionics generhverver sin 50% ejerandel i Joint Venturet og i øvrigt opfylder sine forpligtelser til yderligere kapitalindskud i Joint Venturet. 
 
Hovedindholdet i den Opdaterede Aktionæroverenskomst er, at parterne hver ejer 50% af aktierne i Danionics nødvendigt, for at Danionics kunne fremskaffe den nødvendige kapital til rekonstruktionen. Lånet hos Venturemaster International blev optaget med pant i Danionics’ øvrige 25% aktiepost i Joint Venturet samt Danionics’ tilgodehavende på USD 5 mio. hos Joint Venturet.
 
Lånet forfalder den 29. december 2006. Hvis Danionics’ undlader at indfri lånet inden den 29. december 2006, må det forventes, at Venturemaster International vil gøre krav på deres pant i både Selskabets resterende 25% aktiepost i Joint Venturet og Danionics’ tilgodehavende på USD 5,0 mio. hos Joint Venturet. Det vil betyde, at Danionics derefter ikke vil eje aktier i Joint Venturet. 
 
For at Danionics kan generhverve en 50% ejerandel i Joint Venturet, skal Danionics også indskyde  yderligere kapital i Joint Venturet, som modsvarer GP Batteries’ kapitalindskud frem til den 29. december 2006. For at bibeholde ejerandelen fremover skal Danionics være i stand til at medfinansiere Joint Venturet vækst og udvikling på lige fod med GP Batteries. Joint Venturet arbejder på at opnå en driftskredit i en lokal bank, og en sådan kredit kan dog mindske behovet for yderligere kapitaltilførsler.
 
Asia Ltd. og dermed har lige stor indflydelse på alle beslutninger om selskabsretlige spørgsmål og drift.
 
Hver Joint Venture Partner påtager sig en forpligtelse til at indbetale yderligere op til USD 2 mio. til Danionics Asia Ltd. f.eks. hvis bankfinansiering af arbejdskapitalen ikke kan opnås.  Hverken disse nye eller allerede afgivne lån forrentes, og de tilbagebetales kun, hvis Joint Venture partnerne bliver enige herom. Hvis en af Joint Venture partnerne undlader at indbetale op til samlet USD 2 mio. i en given periode, kan den anden Joint Venture partner indbetale det manglende beløb og forlange, at den del af Joint Venture partnernes lån, som overstiger USD 10 mio., konverteres til aktier i Joint Venturet.
 
Parterne er enige om at drøfte Joint Venturets fremtid ikke senere end 5 år fra den Opdaterede Aktionæroverenskomsts ikrafttræden. Fremtiden kan være i form af en selvstændig børsnotering af Joint Venturet, et industrielt salg eller en fortsættelse af samarbejdet og udvikling af Joint Venturet.
En mere udførlig omtale af Aktionæroverenskomsten fremgår af prospektet.
 
Yderligere information:
-          Bestyrelsesformand Karsten Borch og adm. direktør Henning O. Jensen kan kontaktes på +45 70238130   
-          Prospekt og brochure med uddrag fra prospektet kan downloades fra www.danionics.dk fra 22. november 2006. Brochuren sendes også til alle navnenoterede aktionærer i Selskabet.
-          Web-cast med Karsten Borch ligger på www.danionics.dk fra 22. november 2006
 
Der afholdes orienteringsmøder for alle interesserede i København, Århus og Odense.
 
Vi beder om tilmelding på www.danionics.dk senest den 25. november 2006, herunder hvilket møde der ønskes deltagelse i. Alle møder afholdes kl. 17.00.
 
27. november 2006 – ÅRHUS
Aarslev Kro, Silkeborgvej 900, 8220  Brabrand www.aarslevkro.dk
 
4. december 2006 – KØBENHAVN
OMX Den Nordiske Børs, Nikolaj Plads 6, 1067  København K www.omxgroup.com/nordicexchange  
 
5. december 2006 – ODENSE
Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220  Odense SØ www.occ.dk


Fremadrettede udsagn
Denne meddelelse indeholder kun et uddrag af oplysningerne i Selskabets prospekt. Meddelelsen indeholder fremadrettede udsagn om Selskabets og Joint Venturets strategi, vækst, aktiviteter, driftsresultat, finansielle stilling og finansielle forventningerne mv. Disse udsagn er underlagt kendte og ukendte risici samt usikkerheder. Selskabets faktiske udvikling kan derfor adskille sig væsentligt fra det, der er omtalt eller underforstået i de fremadrettede udsagn. Faktorer, der kan forårsage sådanne forskelle, er omtalt i afsnittet “Risikofaktorer” i Prospektet. Denne meddelelse er ikke en opfordring til at handle aktier i Danionics A/S.



Med venlig hilsen

Danionics A/S

 

Yderligere information:
Henning O. Jensen, administrerende direktør, tlf. +45 70 23 81 30




Til øvrige fondsbørsmeddelelser
Danionics A/S, c/o DAHL Advokatfirma, Dr. Tværgade 9, 1., DK-1302 København K, Tel: +45 88 91 98 70 copyright © Danionics 2012