![]() |
Danionics A/S
Ny Vestergade 13, 2. sal
DK-1471 København K
Telefon: (+45) 70 23 81 30
Telefax: (+45) 33 93 40 18
E-mail: investor@danionics.dk
Website: www.danionics.dk
CVR: DK-71 06 47 19
Fondsbørsmeddelelse nr. 17/2006
Meddelelse om tillæg til prospekt
Selskabets bestyrelse skal på foranledning af Lead Manager oplyse, at det, i det børsprospekt som Danionics A/S udsender i dag samt som en oplysning i regnskabsmeddelelsen udsendt mandag den 20. november 2006, fejlagtigt ikke fremgår, at Danionics i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for Danionics Asia 2005/2006 har afgivet en støtteerklæring om, at ville understøtte likviditeten i Joint Venturet i det kommende år således at Joint Venturet kan fortsætte som en going concern.Det er Danionics ledelses opfattelse, at denne støtteerklæring ikke har betydning for bedømmelsen af Danionics fremtid, såfremt Udbuddet gennemføres. Der henvises til børsprospektets afsnit 2, "Baggrund for Udbuddet" samt afsnit 7, "Seneste udvikling og forventninger til fremtiden". Det er således ledelsens vurdering, at Danionics efter en gennemførelse af Udbuddet vil have etableret et tilstrækkeligt kapitalberedskab til at kunne tilføre den nødvendige kapital til Joint Venturet i samme omfang som GP Batteries, så det er muligt at medfinansiere driften af Joint Venturet fremover. Der henvises i øvrigt til børsprospektets afsnit om "Risikofaktorer".
Såfremt Udbuddet ikke gennemføres, og Joint Venturet kræver indskud af yderligere likviditet fra Danionics, som Danionics som følge af støtteerklæringen kan blive tvunget til at indskyde, eller såfremt Joint Venturets kreditorer rejser krav overfor Danionics i anledning af den afgivne støtteerklæring, er der risiko for, at det kan medføre, at Danionics må erklæres konkurs, hvorved aktionærerne mister værdien af deres aktier og værdien af Selskabets skatteaktiv fortabes. Der henvises til børsprospektets afsnit om "Risikofaktorer".
Der vil blive udsendt et prospekttillæg herom snarest muligt.
Med venlig hilsen
Danionics A/SYderligere information:
Henning O. Jensen, administrerende direktør, tlf. +45 70 23 81 30
