![]() |
Danionics A/S
Lersø Parkallé 42, 2
DK-2100 København Ø
Telefon: (+45) 70 23 81 30
Telefax: (+45) 70 30 05 56
E-mail: investor@danionics.dk
Website: www.danionics.dk
CVR: DK-71 06 47 19
Selskabsmeddelelse nr. 7/2008
Regnskabsmeddelelse pr. 30. september 2008
København, den 28. november 2008Delårsrapport for 3. kvartal 2008
Resumé
grund af finanskrisen.
- Nettoresultatet i 3. kvartal blev som ventet et underskud på DKK 0,4 mio. før indregning af
værdiregulering i Danionics Asia på DKK 2,6 mio.
- Forventningerne til hele året er uændret et underskud på DKK 2-3 mio. før indregning af
andelen af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia.
- Danionics har i 3. kvartal som planlagt tilført Danionics Asia DKK 2,6 mio. Akkumuleret har
Danionics tilført Danionics Asia DKK 7,5 mio. i 2008. For hele 2008 forventes kapitaltilførslen til
Danionics Asia at andrage ca. DKK 10 mio.
Resultatet i 3. kvartal 2008
Danionics fik i 3. kvartal som ventet et underskud på DKK 0,4 mio. før indregning af nedskrivning på lånekapital til Danionics Asia på DKK 2,6 mio. Nedskrivningen svarer til det beløb, som Danionics har tilført i lånekapital til Danionics Asia i 3. kvartal. Bortset fra nedskrivningen ligger resultatet for 3. kvartal 2008 på samme niveau som resultatet for 3. kvartal 2007, hvor resultatet var et underskud på DKK 0,3 mio.
Lånekapital til Danionics Asia er bogført til DKK 0 mod DKK 32 mio. ved udgangen af 3. kvartal 2007. I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2007 blev lånekapitalen nedskrevet til DKK 0. Denne værdiansættelse er opretholdt i 2008, hvorfor kapitaltilførsel løbende er nedskrevet via resultatopgørelsen.
Bestyrelsen vil atter vurdere værdifastsættelsen ved aflæggelsen af årsrapporten.
Likvide beholdninger udgør DKK 13,5 mio. Egenkapitalen udgør DKK 14,1 mio. ved udgangen af 3. kvartal 2008 mod DKK 23,5 mio. ved udgangen af 2007. Reduktionen i egenkapitalen svarer til periodens nettoresultat.
Joint-Venturets drift
Den forøgelse af produktionen, som Danionics varslede i sin delårsrapport for 1. halvår 2008, går langsommere end håbet og forventet.
Først blev virksomheden i september 2008 ramt af forsyningsproblemer vedrørende nogle råvarer, så det kun var muligt at sælge godt 80.000 batterier af de planlagte godt 140.000.
Dernæst har de mindre kunder så godt som alle i oktober og november afbestilt eller udskudt ordrer, sådan at omsætningen i fjerde kvartal kun vil ligge på ca. 50.000 batterier i gennemsnit per måned. Grunden til afbestillinger og udskydning af ordrer er, at kunderne oplever en afmatning i markedet som følge af den finansielle krise.
De store kunder indikerer også et ønske om at se tiden an, til der er mere klarhed over, hvordan forbrugerne reagerer.
Den første af de tidligere omtalte store kunder reducerede sin produktionsordre med 50% i tredje kvartal og har yderligere reduceret i 4. kvartal.
Den anden kunde aftager testbatterier som aftalt. Hvis kundens test falder positivt ud, fastholder den tidligere tilkendegivne hensigt om at placere betydelige ordrer hos Danionics Asia i 2009.
Den tredje kunde afventer endelig afklaring efter den gennemgribende audit, hvor nogle punkter er udestående.
Disse reduktioner i ordrerne er beklagelige, men fuldt forståelige. Meget få virksomheder har p.t. overblik over markedssituationen og vælger at reducere lagre og sikre deres likviditet.
Samtidig oplever Danionics Asia dog en betydelig stigning i antallet af forespørgsler. En større konkurrent har indikeret, at man vil trække sig ud af Litium Polymer-markedet, og andre producenter har oplevet store tekniske problemer, og i flere tilfælde har betydelige mængder af batterier måttet tilbagekaldes. Det skaber fokus på producenter, der sætter kvaliteten i højsædet.
Danionics har de sidste 4 måneder leveret 230.000 batterier og har ikke haft noget krav fra kunder på grund af kvalitet. Dette er meget positivt.
Det er ligeledes gunstigt for Danionics Asia, at råmaterialer falder markant i pris. For eksempel er kobolt faldet med 60% i de sidste 4 måneder.
Produktion
Den nye erfarne fabriksdirektør har indført et bedre layout, og der arbejdes intenst på at træne medarbejderne til at producere i større mængder hver dag, frem for prøvebatterier nu og da. Det er en stor udfordring.
Der er sket og sker også fremover betydelig udskiftning i ledelsen. Først og fremmest indføres der på kvalitetsfronten meget stramme procedurer.
Produktionen af negative elektroder forløber tilfredsstillende. Et større træningsprogram er under udarbejdelse for den mere krævende produktion i eget regi af positive elektroder, der p.t. købes hos en søster-fabrik.
Der er foretaget en revision af de nødvendige investeringer for at øge fabrikkens kapacitet fra 300.000 batterier per måned til 500.000. Disse omkostninger forventes fortsat at ligge under DKK 500.000.
Den reviderede plan for forøgelse af produktionen sigter mod at nå en produktion af 300.000 batterier i april 2009. Derfor vil investeringen i ny kapacitet blive foretaget parallelt, så fabrikken medio 2009 kan producere 500.000 batterier om måneden. Hvis markedet udvikler sig negativt, kan dette tilpasses. Der sker også en løbende opstramning af omkostninger, og disse reduceres løbende.
I slutningen af december 2008 eller tidligt 2009 ventes som nævnt i delårsrapporten for 1. halvår 2008, at hver partner indskyder yderligere driftskapital. Danionics A/S forventer p.t., at dette lån vil være tilstrækkeligt til at bringe Danionics Asia gennem første halvår 2009.
Danionics A/S har tilstrækkelige midler til også i 2009 at tilføre yderligere kapital, hvis det viser sig nødvendigt
Fremtidig udvikling
Totalt set udvikler situationen sig stille og roligt i den rigtige retning, men først når der kommer et rigtigt gennembrud med en, helst to af de store kunder, vil det være muligt at nå break-even. Det betyder, at der fortsat vil være store udfordringer ikke alene på den salgsmæssige side men også i forbindelse med at skalere virksomheden op til at være masseproducerende.
Forventninger til 2008
Danionics’ forventninger til 2008 er uændrede fra årsrapporten, der blev fremlagt 10. marts 2008. Årets resultat for 2008 vil være påvirket af markedsførings- og salgsomkostninger vedrørende Danionics Asia samt administrationsomkostninger på ca. DKK 2,5 mio. Samlet forventes derfor et underskud i niveauet DKK 2-3 mio. efter renteindtægter men før indregning af andel af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia.
Derudover vil der indgå indtægter, for den salgsindsats, der udføres af Danionics A/S.
Det forventes som tidligere omtalt, at Selskabet skal tilføre Danionics Asia yderligere kapital med op til DKK 2,5 mio. i 2008. Indtil dags dato har kapitaltilførslen andraget DKK 7,5 mio. i 2008.
Yderligere information:
Henning O. Jensen, administrerende direktør, tlf. +45 70 23 81 30
